URBAN DECAY NAKED SKIN ONE & DONE

Urban Decay Naked Skin One&Done review
Leder du efter en foundation som er let og naturlig, men stadig dækker de småfejl du har i ansigtet? Leder du efter det perfekte mix mellem en bb-cream og en foundation? Så har jeg højst sandsynligt fundet det perfekte match for dig!

Den lille cutie, vi skal snakke om idag, er Urban Decay’s Naked Skin One & Done Hybrid Complexion Perfector. Jeg må ærligt talt sige, at en af de største grunde til at jeg købte den, var fordi at jeg simpelthen ikke kunne stå for emballagen. Jeg synes bare, at den ser så fancy-smancy ud. Men selvfølgelig er det jo altid det indre som tæller, så lad os starte med hvad Urban Decay lover om One & Done:

    “Slører urenheder og udjævner hudtonen”
    “Vægtløs formel som holder hele dagen og føles fantastisk”
    “Let at fordele”
    “Varer op til 8 timer”
    “Stort udvalg af nuancer som er nemme at matche og dækker et bredt spektre af hudtoner”
    “Markant glød og fast følelse af huden efter 12 uger”
    “Mindre porer efter 8 uger”

Jeg synes faktisk at One & Done har en slørende effekt på huden. Effekten minder mig meget om skin-blurring primers, og fordi der selvfølgelig er farve i den, så udjævner den selvfølgelig også hudtonen. Med hensyn til om den er vægtløs eller ej, så synes jeg at det helt klart kommer an på, hvor meget du bruger. Konsistensen er lidt mere mousse-agtig end en normal foundation, så hvis du opbygger produktet med flere lag, så føles den altså lidt tung og cakey på huden.

Det gode ved den er til gengæld, at du sagtens kan opbygge en kraftigere dækning med flere dag, men One & Done er helt kart mest behagelig på huden, når du bruger så lidt produkt som overhovedet muligt.

Urban Decay Naked Skin One&Done review

Dens finish er til gengæld virkelig flot og det er en af de foundations som bliver smukkere jo længere den sidder på huden. Den har et smukt skær, som får din hud til at se ekstremt naturlig ud, men uden at være på den dewy side. Så jeg kan forstille mig, at den stadig ville være rigtig flot til fedtet hud, selvom der er noget skær, fordi den ikke har det dér fedtede/våde look til sig.

Med hensyn til om den holder i 8 timer, så må jeg være ærlig og sige, at jeg simpelthen ikke har taget tid på den. MEN! Den holder hele dagen på mig, og det allerbedste ved den er, at den ikke creaser på mig! Det sparer mig så meget tid, når jeg lægger makeup, da jeg ikke skal bake under mine øjne, men bare kan nøjes med at børste noget pudder på i stedet for.

Jeg er sku lidt splittet med hensyn til det “store” udvalg af nuancer. Urban Decay har sikkert ret, der er sikkert et stort udvalg af nuancer, men bare ikke stort nok for os med hud i den lysere ende. Jeg har farven i Light, som er den lyseste farve og den er lige på nippet til at være for mørk til mig. Det vil sige, når jeg bruger den kan jeg godt glemme alt om at bruge nogen form for bronzer eller contour. Det gør mig egentlig ikke så meget, da jeg elsker det nøgne/naturlige look med kun foundation og highlighter på huden lige for tiden. Men når jeg gerne vil gøre lidt mere ved mit look, plejer jeg at blande den med en lysere foundation, eller bruge en lysere concealer i midten af mit ansigt, for at lysne looket en lille smule.

Urban Decay Naked Skin One&Done review

Som du kan se på billedet ovenfor, er det lige med nød og næppe at farven matcher til min hud.

Med hensyn til om min hud et blevet pænere, er ærligt talt lidt svært at svare på. Min hud er blevet markant pænere, men jeg synes ikke, at jeg kan svare på, om det udelukkende er One & Done’s skyld. Jeg er nemlig begyndt at eksperimentere med nye hudplejeprodukter i min nat-rutine, og derfor tør jeg simpelthen ikke at give hele æren til One & Done.

Så for at opsummere:
Den føles let på huden og dækningen kan sagtens opbygges med flere lag, men hvis du bruger flere lag vil den også føles cakey.
Den slører huden og udligner hudtonen elegant.
Den holder længe på huden og bliver pænere jo længere den får lov til at sidde på huden.
Den har en naturlig glød til sig og creaser mindre end de fleste foundations.
Farverne er ikke super optimale, hvis du er på den lysere side.
Og den gør måske din hud pænere.

Pænt tak fordi du ville læse med
OG! Pas på dig selv til vi ses igen! ♡

2 Comments

  1. Freja
    april 6, 2017 / 11:51 am

    Ja den er så et must try for mig nu 😉

    • Emma Suleima
      Forfatter
      april 6, 2017 / 11:57 am

      Synes helt sikkert den er værd at prøve 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *