TOP 3 CONCEALERS

Mine top 3 yndlings concealers
Jeg skrev på et tidspunkt et indlæg, om at jeg havde fundet concealeren i mit liv, og at jeg højst sandsynligt aldrig ville skifte den ud. Anyway, jeg besluttede mig for at gå ud af min comfort-zone og prøve nogle nye concealere, og THANK GOD, hvor er jeg glad for at jeg gjorde det! Jeg er stødt på 3 concealere, som er blevet mit et og alt!
Så her er mine 3 nye favoritter:

Mine top 3 yndlings concealers
Godt så! Lad os starte med L’Oreal True Match Concealer.
Jeg har L’Oreal True Match Concealer i farven Ivory. Dens dækning er virkelig god, men samtidig er konsistensen også en lille smule tyk. Konsistensen generer mig faktisk ikke så meget, fordi den alligevel er ret nem at blende ind i huden.
Den har en gul undertone, som er god til at neutraliserer blålige/lilla-ish rander under øjnene eller synlige blodårer (som man tit kan have på øjenlågene). Den gule tone kan endda også hjælpe dig, hvis dit ansigt har det med at være lidt rødt.
L’Oreals concealer er også god til lidt mørkere hudtoner; igen på grund af den gule undertone.

Mine top 3 yndlings concealers
Den næste concealer er Maybelline Instant Age Rewind Concealer.
Jeg har farven i Fair. Maybelline Instant Age Rewind har en medium dækning, men til gengæld tager det 2 sekunder at blende den ind i huden.
Den har en pink undertone, som er rigtig god hvis du har mere blå/grønne rander under øjnene. Den pink undertone er også rigtig god, hvis du har en lidt mere grålig eller bare en “kedelig” undertone i huden. Det sker oftest hvis du ryger, er dehydreret, drikker meget alkohol, eller spiser usundt (sorry to say). MEN! Heldigvis kan du skjule alle dine synder med en concealer, der har en pink undertone.
Maybelline Instant Age Rewind Concealer kan være lidt svær at få fingrene i, men jeg ved at den kan købes forskellige steder på nettet.

Mine top 3 yndlings concealers
Den sidste skattebasse er NYX HD Concealer.
Farven jeg har er Porcelain. Farven er ret neutral med hensyn til gul eller pink undertone, men hvis jeg skulle vælge en side, ville jeg sige at den ligger en lille bitte, bitte, bitte anelse mod den pink undertone. NYX HD Concealer har en MEGET høj dækning, men til gengæld har den også den tykkeste konsistens, og er den sværeste at blende. MEN! Den er perfekt hvis du vil have et virkeligt highlightet, Kardashian, flawless look.

Pænt tak fordi du ville læse med!
OG! Pas på dig selv til vi ses igen! ♡

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *