SMASHBOX PRIMER WATER & OIL

Smashbox Primer Water og Primer Oil review
Jeg må ærligt talt sige, at primers er et af de produkter som jeg har sværest ved at udskifte. Jeg føler at den primer, som du bruger, virkelig kan make or brake hvordan din makeup sidder på huden, hvordan din makeup ser ud og hvor længe din makeup holder. Jeg har i ufatteligt lang tid holdt mig til L’Oreal Paris Lumi Magique Primer og Nivea Men Sensitive Post Shave Balm fordi de bare fungerer pisse godt, og hvorfor skifte noget ud som virker? Am I right? Men jeg blev simpelthen for nysgerrig da alle begyndte at snakke om primere fra Smashbox. Og hvis du allerede læser min blog, så kender du mig godt nok til at vide, at jeg har en svaghed for produkters emballage. Jeg er bare helt vild med hvor lækre og stilrene Smashbox’s Primer Water og Primer Oil ser ud! Så jeg fik mine små fingre i dem, eller rettere, min forlovede gjorde. So sweet! Og her er hvad jeg synes om dem:

Smashbox Primer Water og Primer Oil review

PRIMER WATER

Girl… Hvis du bruger en masse cream- eller flydende makeup så kommer Smashbox Primer Water til at være din nye kærlighed. Den lægger nærmest en glat hinde over dit ansigt, som på INGEN måde føles mærkelig eller som kan mærkes på huden. Men denne “hinde” gør at alle dine cream- og flydende produkter blender som en drøm! Jeg blev så overrasket første gang jeg prøvede den, fordi alle mine produkter blendede så hurtigt, nemt og elegant. Det tog halv så langt tid, som det normalt ville, at blende min bronzer, og min makeup holdte i minimum ligeså lang tid som hvis jeg havde brugt Nivea Men Sensitive Post Shave Balm. Nivea Men Sensitive Post Shave Balm er ellers den primer som gav mig den længste holdbarhed jeg hidtil havde prøvet. Men for sådan et nemt blende-arbejde som Smashbox Primer Water giver mig, ville jeg smide min Nivea ud når som helst. Smashbox Primer Water føles lækker og fugtgivende på huden og bliver en lille smule sticky når den får lov til at tørre lidt ind. Den er meget lidt parfumeret og dufter mildt af citrus, men det er ikke noget som jeg overhovedet bemærker. Men det bedste ved den er helt klart hvordan den blender og hvor længe den holder.

Smashbox Primer Water og Primer Oil review

PRIMER OIL

Jeg kan helt vildt godt lide Smashbox Primer Oil og den er især god hvis du oplever perioder hvor din hud er mere tør. Jeg bruger den primært på tre forskellige måder; først og fremmest bruger jeg den selvfølgelig som primer når min hud er tør. Jeg kan bedst lide lige at lade den sidde og synke ind i min hud et par minutter før jeg tager makeup på. På den måde føler jeg ikke at den blander sig med min foundation. Jeg bruger den også imens jeg lægger min makeup. Nogle gange kan min foundation godt se tør og cakey ud når jeg lige har taget den på. Og for at gøre min foundation mere lækker at se på drypper jeg to dråber af Smashbox Primer Oil på min beautyblender og dupper det over min foundation for at få det hele til at blende flot sammen og gøre min foundation mere medgørlig. Sidst men ikke mindst, så elsker jeg at mixe to dråber af olien sammen med min dagcreme for at give min hud et ekstra boost. Jeg gør det altid på de dage, hvor min hud virker tør, også selvom jeg ikke skal have makeup på.
Jeg føler godt nok ikke at Smashbox Primer Oil gør noget ved min makeup’s holdbarhed, så jeg sørger altid for at bruge en god setting spray som jeg ved får min makeup til at holde hele dagen.

Smashbox Primer Water og Primer Oil review
Alt i alt er begge produkter nogle som jeg er blevet virkelig glad for og som uden tvivl er blevet mine go-to’s.
Har du nogle Smashbox produkter som du kan anbefale?
OG! Pas på dig selv til vi ses igen! ♡

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *