SANDHEDEN OM SWATCHES

sandheden om swatches
Hey girl – we need 2 talk! Hvis du er på instagram, hvilket du højst sandsynligt er, så er du helt sikkert stødt på de her super pigmenterede, tit meget kreative swatches (lavet i stjerner eller mønstre) af øjenskygge, highlightere og hvad ellers der findes under makeup-paraplyen. De er virkelig smukke og interessante at se på, men de er meget sjældent en representation af, hvordan makeup’en i virkeligheden ser ud på huden. Og det kan nogle gange godt være en lille smule misledende, så lad os snakke om, hvad et “instagram swatch” er, og lad os derefter tage et lille kig på de andre former for swatches – og hvilken form for swatch jeg bruger;

(Fordi jeg har brugt øjenskygge som et eksempel på mine billeder, vil jeg sige øjenskygge, men det gælder selvfølgelig også for highlightere osv.)

INSTAGRAM SWATCH

Et instagram swatch, er et swatch som mest af alt repræsenterer hvordan produktet ser ud i selve panden. Det kendte instagram swatch bliver lavet ved at du putter ekstremt mange lag af øjenskygge på huden, indtil farven matcher den præcise farve i panden. Nogle gange gøres øjenskyggen endda våd, for at forstærke dens pigmentering.

Alt i alt bliver det til et super smukt swatch – især på billeder, men det er ikke sådan farven ser ud på huden. Når du bruger en børste til at lægge din øjenskygge på, bliver øjenskyggen mindre pigmenteret, da der både kommer et tyndere lag på huden, samtidig med at øjenskyggen bliver blendet ud med børsten. Derudover er det også de færreste mennesker, som bygger deres øjenskygge op med ligeså mange lag, som det tager at lave et instagram swatch. Så derfor er et instagram swatch ikke noget jeg vil råde dig til at basere din beslutning på, når du køber en øjenskygge.

FINGER SWATCH

Finger swatches er (surprise) lavet med fingeren. Du har helt sikker set finger swatches i youtube videoer. De repræsenterer lidt bedre, hvordan din øjenskygge vil se ud på øjet, men ikke 100%. Når du laver et finger swatch vil varmen fra din finger give swatchet mere pigmentering, plus at der også er en faktor i hvor hårdt du presser, når du laver swatchet. Jo hårdere du presser, jo mere pigmenteret vil dit swatch blive. Hvis din finger er en lille smule fugtig (hvilket vores hud ofte er) vil swatchet også blive mere pigmenteret (magen til at gøre øjenskyggen våd på et instagram swatch).

Finger swatchet repræsenterer øjenskyggens farve, hvis du bygger farven op med flere lag, eller dupper øjenskyggen direkte på øjenlåget med fingeren. Men det er ikke en fuldstændig sammenligning med hvis du bruger en børste.

BØRSTE SWATCH

Børste swatchet er det der bedst repræsenterer hvordan øjenskyggen vil se ud på øjet. Børste swatches er (surprise igen) lavet med en børste, og vil vise dig hvordan din øjenskygge vil se ud, når den bliver påført med en børste. På et børste swatch er det også nemmere at se øjenskyggens sande pigmentering og hvilken konsistens øjenskyggen har.

Det der til gengæld er problemet med swatches som er lavet med børste er, at de ikke er særligt tilgivende på billeder. De kan ofte være svære at se, hvis farven på øjenskyggen er på den neutrale side, og det er især svært at fange higlighters sande farver og udseende. Vores øjne er SÅ meget bedre end vores kamera og derfor kan det være frustrerende at bruge børste swatches som fx. blogger.

sandheden om swatches
På billedet ovenfor kan du se (fra venstre til højre) et instagram swatch, et finger swatch og et børste swatch. Alle swatches er lavet med Sultry fra Anastasia beverly hillsSoft Glam palette.
Den er forresten en fantastisk smuk og super pigmenteret farve.

HVILKET SWATCH BRUGER JEG?


Jeg har valgt at bruge finger swatches på bloggen. Selvom de er mere pigmenteret i virkeligheden, så føler jeg at det er dét swatch som bedst repræsenterer produktet på kamera. Det er ikke et 100% match, men det gør, at jeg ved at mit kamera kan fange essensen af produktet, især når jeg tager billeder af highlighters.

Jeg har også forsøgt mig med swatches af produkter på selve mit ansigt, ligesom i DETTE INDLÆG og det pønser jeg på at gøre mere, da det jo teknisk set må være det, der repræsenterer produktet bedst.

Anyway. Jeg håber at dette indlæg har givet dig mulighed for både at spotte hvilke former for swatches du ser på billeder, men også at det har givet dig mulighed for at veje til og fra, når du skal vurdere et produkt ud fra et swatch.

Hvilket swatch bruger du?
OG! Pas på dig selv til vi ses igen! ♡

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *