NY KOREANSK TREND FOR PERFEKT HUD

Ny koreansk trend for perfekt hud // 7 lag af toner
Ønsker du også at vågne op med perfekt hud om morgenen? Så er denne nye koreanske skincare trend helt sikker noget som du skal prøve!

Jeg faldt over en artikel for et stykke tid siden, hvor der stod, at en ny trend var opstået i Korea. Denne trend bestod i at implementere 7 lag af toner ind i din nat-rutine. Ved første tanke syntes jeg at det lød en lille smule voldsomt, men fordi koreansk hudpleje er all about glowy skin og jeg kæmper lidt med tør hud, besluttede jeg mig for, at kaste mig ud i det.

IDÉEN BAG

Idéen omkring de 7 lag af toner kommer fra, at din hud normalt ikke kan nå at absorbere alle de serums, cremer og olier som du normalt putter på din hud. Hvis du for eksempel bruger en fed creme om aftenen, så vil det meste af din creme faktisk nå at fordampe før din hud kan nå at absorberer det hele. Det vil sige, at din hud faktisk ikke får al den fugt som du tror, at du giver den. Og hvis du oveni også bruger serums og olier vil det meste af det faktisk nå at forsvinde før din hud får absorberet alle lagene. Hvilket VIRKELIG er spild af en masse gode produkter.

Så det er lige netop hér at de 7 lag af toner kommer i spil.

Ny koreansk trend for perfekt hud // 7 lag af toner

SÅDAN GØR DU

Start med at vaske og rense dit ansigt som du normalt ville. Derefter tager du noget toner på en vatrondel og påfører toneren på dit ansigt. Jeg bruger altid The Body Shop’s Vitamin E Hydrating Toner til dette step.
Derefter påførere du de sidste 6 lag ved at dryppe en lille smule toner i din håndflade og bagefter presser det ind i huden. Jeg kan personligt bedst lide at varme toneren en lille smule imellem mine håndflader før jeg presser det ind i huden, men jeg har også læst at nogle undlader at varme toneren, så gør hvad du synes er bedst.

Grunden til at du IKKE skal påføre alle 7 lag med en vatrondel er, at vatrondeller godt kan være lidt grove for huden, hvis du gentagende gange gnider den rundt i dit ansigt. Så husk, husk, HUSK at påføre toneren med dine hænder, med mindre at du vil vågne op med rød og irriteret hud.

Det er også vigtigt at du ikke bruger toner, der indeholder alkohol, da det faktisk kan have den modsatte effekt og dermed udtørre din hud. Jeg bruger The Body Shop’s Vitamin E Hydrating Toner (som jeg allerede har nævnt) og The Body Shop’s Aloe Calming Toner. Begge tonere er fuldstændig fri for alkohol.
Nogle gange bruger jeg kun én af dem til alle 7 lag og andre gange bruger jeg dem skiftevis mellem hvert lag.

Ny koreansk trend for perfekt hud // 7 lag af toner
De 7 lag er faktisk en ret hurtig process, da hvert lag bliver absorberet ret hurtigt. Det er heller ikke en særlig dyr fornøjelse, selvom 7 lag af toner virker som meget produkt. Jeg plejer at bruge 4-5 dråber af The Body Shop’s Vitamin E Hydrating Toner og 7-8 dråber af The Body Shop’s Aloe Calming Toner. Så det tager altså laaang tid at kæmpe sig igennem en hel flaske når du arbejder med så tynde lag.

Jeg vil anbefale at du starter ud med 3 lag, og stille og roligt arbejder dig op til de 7 lag. Og måske har du ikke engang brug for 7 lag. Det handler rigtig meget om at lytte til din hud. Jeg kan sagtens nøjes med 3-5 lag når jeg ikke har haft makeup på og andre gange bruger jeg op til 10-12 lag, hvis jeg har haft makeup på flere dage i træk. Så lyt til din hud og se hvad den har brug for.

Afslut med et tyndt lag af creme eller serum (eller hvad end du nu bruger). Det gode ved denne metode er, at du også sparer penge på dine andre produkter, da du ikke behøver et lige så tykt lag.

Ny koreansk trend for perfekt hud // 7 lag af toner

RESULTATET

Resultatet er en lækker, tyk, baby-blød hud når du vågner. Din hud kommer til at føles lækker og fugtet om morgenen og jeg må ærligt talt sige, at min hud aldrig har været så smuk som den er lige nu. Min hud ser så frisk ud og det ligner at jeg konstant har en eller anden form for BB-cream på. Hvis du har læst min blog i et stykke tid, ved du også at jeg har kæmpet med, at min hud har været meget rød i midten af mit ansigt, og denne rødmen har jeg slet ikke længere.

Det gode ved denne teknik er, at du sagtens kan skræddersy den til DIN hud ved at bruge tonere som har fokus på lige netop din huds problemer.

Jeg har brugt denne teknik i en måneds tid og jeg har allerede set kæmpe forandringer i min hud!

Så hvis du kæmper med lidt kedelig hud eller du bare vil give din hud et fugtgivende boost, så vil jeg helt klart anbefale at du kaster dig ud i “7 lag af toner” metoden.

Jeg håber at du fik noget ny, god viden.
OG! Pas på dig selv til vi ses igen! ♡

4 Comments

  1. maj 7, 2017 / 3:51 pm

    Det lyder som noget jeg bør prøve på et tidspunkt 🙂

    • Emma Suleima
      Forfatter
      maj 10, 2017 / 11:58 am

      Det synes jeg helt sikkert du skal 🙂 kan kun anbefale det

  2. Leah
    maj 10, 2017 / 1:14 am

    det lyder lidt spændende overvejer enten at købe Bodyshops eller No.7’s tonere… er lidt i tvivl, men rart at vide at Bodyshops virker for dig

    • Emma Suleima
      Forfatter
      maj 11, 2017 / 11:21 pm

      Jeg er ihvertfald rigtig glad for Body Shop’s. Jeg har også selv kigget meget på forskellige produkter fra No7. Du må endelig sige til, hvis du prøver noget fra No7 som du kan lide! 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *