NIMUE ENVIRONMENTAL SHIELD SPF 50

Nimue Sun-C Enviromental Shield SPF 50 review
*Indeholder gave*
Hvis du kan huske mit indlæg om mine nytårsforsæt, kan du sikkert også huske, at et af dem var, at jeg ville begynde at gå med solcreme hver dag. Jeg har ret meget et problem med de fleste solcreme, da jeg ikke føler at min hud kan trække vejret igennem dem, og at min makeup heller ikke ser smuk ud ovenpå en solcreme. Så da jeg fik muligheden for at teste Nimue’s Sun-C Enviromental Shield SPF 50 solcreme, blev jeg nødt til at tage imod det, i håb om at jeg endelig ville finde en solcreme som virkede for mig. Spoiler; jeg elsker den!
Men lad os komme i gang med at snakke om den!

FEELING

Nimue’s Sun-C Enviromental Shield SPF 50 solcreme føles som en fortyndet solcreme. Konsistensen er meget let, og meget mere flydende end din normale solcreme. Den synker hurtigt ind i huden, og lugten af solcreme går også hurtigt væk. I forvejen lugter den heldigvis ikke særligt meget af ‘typisk solcreme’, men den har en lille smule af lugten til sig, som forsvinder efter et minut, eller to, på huden.

Jeg føler også at min hud kan trække vejret i løbet af dagen, og du kan overhovedet ikke mærke den på huden, hvilket er virkelig lækkert. Den giver forresten heller ikke det dér trælse, hvide, solcremes-look.

UNDER MAKEUP

Jeg ved ikke om du går op i det her, men for mig er det vigtigt, at solcreme (og alt andet jeg putter under min makeup) ikke påvirker min makeup på en dårlig måde. For hvis det gør, så gider jeg desværre ikke at gå med det, om det er godt for mig eller ej – hvis det påvirker min makeup, så er det et no. Så det her (for mig) var den største og vigtigste test.

Min værste frygt var, at mit ansigt ville være en grease-ball sidst på dagen. Men det var HEL.DIG.VIS. ikke tilfældet! Der var intet ekstra shine eller fedt overhovedet, hvilket gjorde mig virkelig glad. Til gengæld, følte jeg faktisk at min makeup var en anelse mere tør sidst på dagen – du ved, der var en lille smule mere, af den dér tørre creasing under mine øjne. Men så længe jeg bare sørger for, at bruge en dråbe mere af min olie og en anelse mere af min dagcreme før jeg putter solcremen på, så er der seriøst ingen forskel på min makeup.

Jeg tror især, at hvis du har fedtet hud, ville Nimue’s Sun-C Enviromental Shield SPF 50 være PERFEKT for dig!

Nimue Sun-C Enviromental Shield SPF 50 review

MIN HUD

Okay! Så lad os snakke om den ‘Enviromental Shield’ del af solcremen.
Nimue’s Sun-C Enviromental Shield SPF 50 indeholder nemlig (..og hold nu fast) Cyanoacrylat, Environmental Shield Polymer, Zinkoxid, Solfiltre, E-vitamin acetat og Dimethyl Methoxy Chromanol.

Og disse ingredienser beskytter mod meget mere end bare solen. De danner en barriere mellem din hud og omverdenen, og beskytter mod UVA og UVB, plus infrarødt lys og blåt lys, som for eksempel kommer fra din mobil og computer. De beskytter mod forurening, så som røg og luftforurening. Plus at det beskytter mod pollen, snavs og andre miljømæssige faktorer. Udover det, så er nogle af ingredienserne antioxidative, hvilket er godt for sensitiv hud.

Hvis jeg skal være ærlig, så er jeg ikke særlig hardcore med min viden om ingredienser. Men hvad jeg er hardcore med, er at se hvordan produkter påvirker min hud.

Imens jeg har testet Nimue’s Sun-C Enviromental Shield SPF 50 har jeg bevidst ikke ændret på min skincare-rutine. Jeg har brugt præcis de samme cremer og olier (og sådan noget) som jeg altid bruger. Og min hud er blevet meget pænere siden jeg begyndte at bruge solcremen. Min hudtone er meget mere jævn, og jeg har ikke fået en eneste bums imens jeg har brugt den. Så der må være noget om snakken, med hensyn til de her ingredienser.

Så alt i alt er Nimue’s solcreme teknisk set alt hvad jeg ønsker af en god solcreme.
Hvis du har tør hud, så vil jeg anbefale at fedte din morgen-skincare en anelse op, men hvis du derimod har fedtet hud vil den være perfekt til dig!

Tusind tak fordi du ville læse med!
HAR DU PRØVET NIMUE’S SUN-C ENVIROMENTAL SHIELD SPF 50?
OG! Pas på dig selv til vi ses igen! ♡

Nimue Sun-C Environmental Shield SPF 50

2 Comments

  1. august 2, 2018 / 3:27 pm

    Har godt prøvet den 🙂 synes det er dejligt at den ikke er for tyk i konsistens… Solcremer kan bare godt blive lidt ulækre nogle gange

    • Emma Suleima
      Forfatter
      august 14, 2018 / 5:07 pm

      Kan ikke være mere enig 🙂 lugten af mange solcremer kan godt være tung og så kan det ofte føles svært for huden at trække vejret igennem 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *