MAYBELLINE FIT ME FOUNDATION & CONCEALER

 Maybelline Fit Me foundation og concealer reviewLeder du efter en foundation som giver et naturligt look og er nem at blende? Har du lyst til at se flawless ud, uden at have 30 lag af foundation liggende på din hud? Så er denne foundation og concealer combo måske noget for dig!

Dette er Maybelline’s Fit Me foundation og concealer. Jeg stødte på dem for et stykke tid siden da jeg “kom til” at gå ind i Matas (hvis du kender det.)
Jeg ved at Fit Me kollektionen har været ude i USA i et godt stykke tid og jeg har kun hørt godt om det, så da jeg så at de lige pludselig var dukket op i Matas besluttede jeg mig for at købe deres foundation og concealer. Foundation farven er 110 Porcelain, som er den næst-blegeste farve, og jeg købte både concealers i farverne 10 og 15.

 Maybelline Fit Me foundation og concealer review
Maybelline’s Fit Me foundation er mere flydende end hvad jeg ellers er vant til, men jeg kan overraskende godt lide det! Den er en drøm at blende og den sætter sig i et fint tyndt lag på huden. Den har en medium dækning, men dens dækning er alligevel god nok til at skjule det røde helvede jeg har i midten af mit ansigt.
Alt i alt er det en virkelig smuk foundation, som giver et naturligt, MEN STADIG, perfekt look.

Det eneste du lige skal være obs på, er at den indeholder SPF. SPF er selvfølgelig lækkert, hvis du skal udenfor og vil undgå at få kræft og rynker og sådan, MEN! SPF kan godt reflektere lys, hvis du tager billeder med flash, hvilket gør at du kan se hvid-ish ud på billeder.
Så husk at tænke over om der er SPF i din foundation, hvis du skal til fest, eller andre ting, hvor der højst sandsynligt vil blive taget billeder med flash.

 Maybelline Fit Me foundation og concealer review
Anyway, der er en lille ting, som eventuelt vil gøre dig en lille smule ked af det, hvis du er bleg.
Den lyseste concealer er nemlig mørkere end den foundation jeg købte.
Som du kan se på billedet har jeg sat de to concealers og foundationen ved siden af hinanden, og concealerne er meget mørkere. Så den duer ikke rigtig til noget, medmindre at du har en lidt mørkere hudtone.
MEN! Det skal lige siges, hvis vi ignorerer farven, at Maybelline’s Fit Me concealer er dejligt cremet og har en god dækning.

 Maybelline Fit Me foundation og concealer review

Jeg har brugt Maybelline’s Fit Me foundation hver dag lige siden jeg købte den, og den er blevet et mega hit for mig. Så hvis du er vant til at bruge foundation med høj dækning, men gerne vil prøve noget andet, (uden at føle at du skal helt ud over din comfort zone) så giv Fit Me’en et go!

Pænt tak fordi du valgte at læse med!
OG! Pas på dig selv til vi ses næste mandag! ♡

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *