FENTY BEAUTY TROPHY WIFE DUPE

Fenty Beauty By Rihanna Trophy Wife dupe
Jeg skal gerne være den første til at sige det; ca. 80% af min fritid går på at se makeup reviews på youtube. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg eeelsker det! Og som du nok selv har lagt mærke til, så vrimler det med reviews af Rihanna’s nye makeup kollektion. Og noget af det, som der bliver snakket allermest om er highlighteren kaldet Trophy Wife.

Trophy Wife er denne guld highlighter, med et skarpt gult skær til sig. Den er super smuk og unik, MEN ikke unik nok til, at jeg ikke har set den før.

Der findes nemlig allerede en highlighter der (ca.) ser præcis sådan ud. Så jeg tænkte, at nu når den gule, guld highlighter lige pludselig er kommet på mode, ville jeg præsentere dig for en billigere dupe! Det var så lidt!

Den kære dupe er Inglot’s AMC Face And Body Illuminator i farven 62. Inglot’s Illuminator har nemlig en gul base med en masse små guld glimmerstykker i sig, som giver præcis den samme illusion. Den eneste forskel er at Inglot’s Illuminator er flydende, og den har ikke de dér store glitterstykker i sig. Men! Fordi den lige præcis er flydende har du mulighed for at putte en super glitter-rig pudder-highlighter ovenpå.

Jeg føler ikke at det er super nødvendigt, men det er en rigtig god mulighed for at tage de dér alt for glitter-agtige highlightere i brug, som du ellers bare har liggende i en skuffe.

Jeg har desværre smidt alle mine alt-for-glitter-rige-highlightere ud, men jeg kan til gengæld godt lide at putte NARS’ Highlighting Blush Powder i farven Albatross oven på Inglot’s Illuminator, fordi Albatross har guld-glimmer i sig. Og hvis du ikke ejer Albatross kan du bruge NYX’s Illuminator i farven Ritualistic som teknisk set er en præcis dupe for Albatross. NYX’s Illuminator er bare en lille, bitte, bitte smule mildere.

Fenty Beauty By Rihanna Trophy Wife dupe

Her er et swatch af Inglot’s AMC Face And Body Illuminator i farven 62, og lad mig fortælle dig; det var SÅ svært at fange Inglot’s Illuminator’s sande skønhed! I virkeligheden har den en dybere gul farve og et meget stærkere shine.

Men hvis du har prøvet de dér dage, hvor man ser godt ud i spejlet men ser træls ud på billeder, så er jeg sikker på at du ved præcis hvad jeg mener.

Anyway, jeg håber at du har nydt at læse det her indlæg
OG! Pas på dig selv til vi ses igen! ♡

4 Comments

  1. september 18, 2017 / 5:36 pm

    Jeg må indrømme at jeg nok også bruger 80% af min fritid på youtube og makeup videoer 😀 Synes highlighteren er smuk på mørk hud, men min blege hud kan altså ikke håndtere en helt guld highlighter.. a bit too much.. haha 😀

    • Emma Suleima
      Forfatter
      september 20, 2017 / 5:53 pm

      Jeg er da glad for at høre, at jeg ikke er den eneste! 😀 Jeg er helt enig, det er en meget speciel farve, så jeg bruger den også kun om sommeren, når min hud har fået lidt glød. Men den er helt klart bedst på mere eksotiske hudtoner 🙂

  2. oktober 2, 2017 / 12:35 am

    Jeg bruger også rigtig meget tid på det, så I know what you mean 😀 Det er en crazy highlighter! Min hud kan dog bedre de perlemors/rosa farvede 🙂

    • Emma Suleima
      Forfatter
      oktober 27, 2017 / 2:46 am

      Ja nogle gange kan det bare blive lidt for intenst i farven 🙂 Det passer i hvert fald ikke altid sååå godt til en blegfis som mig haha 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *