E.L.F. BEAUTIFULLY BARE NATURAL GLOW FACE PALETTE

e.l.f. Beautifully Bare Natural Glow Face Palette review og swatch
Kan du huske det første makeup brand du blev forelsket i? I can! e.l.f. var faktisk det første mærke, som jeg blev sådan rigtig forelsket i. Jeg husker stadig at der lå et apotek, som solgte e.l.f., på vejen hen til mit træningscenter. Puha! Det var en relativ dyr tid i mit liv, for jeg “kom altid til” at købe noget e.l.f. på vej hjem fra træning som en slags præmie til mig selv, fordi jeg nu havde trænet så hårdt. Men desværre (eller for mit budget; heldigvis) stoppede apoteket med at sælge e.l.f. og jeg skiftede også til et andet træningscenter.

Men her forleden blev jeg genforenet med min gamle kærlighed. Gode, gamle e.l.f.. Og selvfølgelig blev jeg nødt til at fejre genforeningen med at købe et par ting. En af de ting jeg faldt for var e.l.f.’s Beautifully Bare Natural Glow Face Palette. Og det, min kære ven, er lige præcis dén vi skal snakke om idag!

OG! Du ved sikkert allerede godt, hvor vild jeg er med emballage, så lad os lige bruge små 5 sekunder på, at snakke om hvor sød denne emballage er!
Jeg er HELT VILD med hele det spejl-agtige look, og den virker også ret robust når du holder den, især for et billigt mærke at være. Den har endda også et indbygget spejl. Så alt ved emballagen er simpelthen så fancy-schmancy!

Men det er det indre der tæller, så lad os komme igang!

e.l.f. Beautifully Bare Natural Glow Face Palette review og swatch

FARVERNE

Paletten indeholder 4 farver; en highlighter, 2 blush og en bronzer. Alle farverne er meget milde, men hvad skulle vi ellers forvente af en palette som hedder Beautifully Bare?

Highlighteren har en kold, beige-y farve. Den har ingen store glimmerstykker eller noget, den er bare rigtig fin og blød på huden. Effekten er et meget naturligt, silke-agtigt skær, som jeg rigtig godt kan lide. Det er bestemt en meget rolig highlighter, men den er virkelig smuk og helt perfekt til et “I-woke-up-like-this”-look.

Den øverste blush (den ved siden af highlighteren) har en rigtig fin, baby-pink farve, som ligner en naturlig rødmen på kinderne. Den har en semi-matte effekt på huden, som blender super smukt ind med din huds naturlige skær. Blushen er relativt pigmenteret, så du har kun brug for en lille, bitte smule. Men selvom den er så pigmenteret, så blender den stadig som en drøm.

Den nederste blush (den ved siden af bronzeren) er mere fersken-farvet og giver et mere sol-kysset look. Den er, ligesom den anden blush, ret pigmenteret men stadig nem at blende ud på huden. Blushen har også en semi-matte finish, men jeg føler at denne blush er en anelse mere matte.

Bronzeren er virkelig, virkelig smuk! Den har en varm, bronzy farve, men uden at være orange, hvilket er perfekt hvis du har lys hud. Den har en næsten matte finish med bare et lille, bitte skær til sig. Både dens farve og finish minder mig ufatteligt meget om Physicians Formula’s Butter Bronzer. Bronzeren har en medium pigmentering og blender nemt ind i huden.

e.l.f. Beautifully Bare Natural Glow Face Palette review og swatch

FEELING & HOLDBARHED

Alle farverne i paletten er rigtig lækre og cremede at røre ved. De er meget bløde og kan næsten virke lidt “buttery”. Farverne holder også overraskende længe på huden og ser flotte ud hele dagen igennem. Jeg synes virkelig at det er godt klaret, når du tænker over hvor lette og fine farverne er.

Det eneste negative jeg kan komme i tanke om med denne palette er, at farverne måske ikke kan ses på mørkere hud, da farverne igen er meget delikate og bløde. Men hvis du har lys til medium hud tror jeg at paletten ville være perfekt til dig.

e.l.f. Beautifully Bare Natural Glow Face Palette review og swatch
Fra venstre til højre er; highlighteren, den øverste blush, den nedereste blush og bronzeren

Alt i alt synes jeg at e.l.f. har ramt hovedet på sømmet med hensyn til at skabe en perfekt “beautifully bare” palette. For det er nemlig lige præcis hvad den gør ved din hud; den får din hud til at se smuk, sund og naturlig ud. Og jeg ville sagtens kunne forestille mig, at hvis jeg KUN prøvede at swatche paletten, ville jeg tro, at det var et high-end mærke som havde lavet den.

Så hvis du leder efter et produkt som fremhæver din naturlige skønhed, så skal du helt sikker prøve e.l.f.’s Beautifully Bare Natural Glow Face Palette.
OG! Pas på dig selv til vi ses igen! ♡

2 Comments

  1. maj 29, 2017 / 10:01 pm

    Det er virkelig en smuk palette! Den ser super luksuriøs ud 🙂

    • Emma Suleima
      Forfatter
      maj 31, 2017 / 10:42 am

      Jeg er også helt vild med den! 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *