NEXT LEVEL COVER FEAT. GOCUSTOMIZED

Design dit eget cover // GoCustomized

*indeholder gave*
Jeg har altid haft ikke-Apple mobiler, og jeg har altid været mega misundelig over hvor fede covers folk med iPhones havde, imens jeg kunne vælge mellem max 3 forskellige, super kedelige covers. Jeg fik for nyligt en iPhone, og det første jeg tænkte på var “NOW is my time to shine!” Nu er det cover-tid for Emma! Spøjst som det lyder, så blev jeg ikke så længe efter kontaktet af GoCustomized, som er en hjemmeside hvor man kan designe sine egne covers – både til iPhone, men også til mange andre brands af mobiler.

Så ikke bare på vegne af mig selv (som har ønsket mig et fedt cover), men på vegne af folk som har ikke-Apple mobiler, blev jeg nødt til at sige ja. Så DU (hvis du lider under de grimme, ikke-Apple covers) har en mulighed for at lave dit eget drømme cover!

Lad os starte med at snakke om GoCustomized:

COVERS & BRANDS

Som før nævnt, så har de ikke bare covers til iPhone, de har også covers til for eksempel Samsung, Huawei, HTC, LG og Sony. Så der burde være en meget god mulighed for at du kan finde et cover til din telefon.

Derudover så har de også et stort udvalg på hvilket slags cover du ønsker dig. Jeg valgte silikone, fordi det er det jeg foretrækker. Men du kan også få hardcovers (du kan endda få et hardcover hvor din design også fylder rundt om hjørnerne), træ-covers, flipcovers mm.

Du har også fri mulighed for at vælge mellem forkellige farver til dit cover.

INDBYGGET DESIGN-MULIGHEDER

Hvis du ikke er den krea type, så har GoCustomized faktisk nogle virkelig gode muligheder for at blive guided til et kreativt cover. De har nogle forudlavede collager og design-skabeloner med fede tekster og baggrunde. Du kan også selv vælge mellem forskellige fonts, klistermærker og endda også filtre.

Og udover at du kan uploade billeder fra din mobil eller computer, så kan du endda også uploade billeder direkte fra Instagram eller Facebook, hvilket kan være ret handy.

Design dit eget cover // GoCustomized

MIT DESIGN

Jeg valgte et silikone cover til iPhone 7 (som selvfølgelig er det jeg har)

Jeg valgte på mit ene cover at gå all out på kreativitet. For selvom GoCustomized har nogle designs som man kan følge, er det jo ikke noget som man behøver. Så jeg valgte at tegne mit cover på papir først og derefter digitalisere det, så det så professionelt ud. Jeg forsøgte at tegne de kendte hænder fra Det Sixtinske Kapel og parrede det med noget tekst i midten som betyder “uselvisk kærlighed”. Anyway, hvis du er en som elsker at tegne (ligesom jeg selv) så er der en video nederst i dette indlæg, som viser hvordan du kan digitalisere din tegning med gratis apps på din mobil.

På det andet cover valgte jeg at gå lidt ananas i egen juice. Som du kan se, er det bare et stort billede af mit ansigt med mit “Light & Lush” hen over. Det er super simpelt og nemt at lave, men jeg synes stadig at det ser ret fedt ud.

ALT I ALT

Alt i alt er jeg faktisk ret imponeret over GoCustomized. Jeg er helt vild med deres design muligheder, da det giver alle en fed chance for at være kreative og lave noget som ser godt ud. Deres hjemmeside er også super nem at navigere i, og det hele er ret simpelt bygget op. Udover det, var jeg også rigtig glad for deres customer service, da de er hurtige til at svare tilbage. Så hvis du er interesseret i at designe dit eget cover, så kan GoCustomized.dk stærkt anbefales.


Her er den video som jeg har lovet dig 😉
OG! Pas på dig selv til vi ses igen! ♡

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *